Historie
Eskjær er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i historien i 1328, da den ejedes af Jacob Nielsen Gyldenstjerne. Senere har den været ejet af medlemmer af slægterne Rotfeldt, Høeg, Banner, Lykke, Parsberg, Rantzau og Reventlow.
Sidstnævnte Claus Reventlow solgte i 1750 Eskjær til justitsråd Mads Hastrup, og efter hans død blev den med 64 tdr. hartkorn hovedgårdsjord og 270 tdr. bøndergods i 1768 købs af major v. Geistler, der solgte den til justitsråd Christian Lange i 1782. Lange, der efter sagnet skal have regeret med hård hånd over sine mange fæstebønder, havde Eskjær til 1797 og oprettede i 1790 afbyggergården Langesgård.
Lange solgte Eskjær til H. J. de Leth, justitssekretær i Viborg overret og senere etatsråd. Denne frasolgte bøndergodset og forhuggede skoven; man taler endnu på egnen om en kæmpeeg, “Kløpinden”, der gav 7 favne klovbrænde, og på hvis stub der kunne ligge et husmandshus.
I 1828 måtte de Leth afstå Eskjær til staten, og i 1830 solgtes gården til kammerråd Grønbech, hvis dødsbo i 1858 solgte den til baron Adler, af hvem den nuværende ejers oldefar, cand. jur. Theodor Schütte købte den i 1869.
I Th. Schüttes tid blev Eskjær stærkt forbedret. Hovedbygningens midterfløj blev gennemrestaureret og forsynet med tårnur. Alle avlsbygninger blev genopført, og skoven genplantet med bøg og ask. Fra 1915 ejedes Eskjær af dr.phil. Gudmund Schütte, der i 1953 overdrog den til sin søn Herluf Visti Gudmundssøn Schütte.
Herluf Schütte drev gården frem til 1975, hvorefter den glidende overgik til Vibeke og Birger Schütte.